Anne-Mette Sohn Jensen

5. nov. 2018

Det positive ved at have et barn med autisme

Anne-Mette Sohn Jensen

Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, mor til barn med infantil autisme.

 

Oplæg:

Forskning viser, at taknemmelighed har store menneskelige fordele, både fysisk, socialt og ikke mindst psykologisk. Mennesker, som dyrker taknemmelighed regelmæssigt, oplever højere grad af optimisme og positive følelser, de føler sig mindre ensomme og i højere grad som en del af et fællesskab med andre, og så passer de generelt bedre på deres helbred. Taknemmelighed handler om ikke at tage noget for givet, sætte pris på det, der er i vores liv og påskønne den gave, som livet er og ikke mindst opleve, at der er så mange kilder til det gode liv. 

At leve som et dybt taknemmeligt menneske, hjælper også i svære og udfordrende stunder. At få diagnosticeret sit barn med infantil autisme stod ikke på ønskesedlen, da Anne-Mette var gravid med sit andet barn, og det har kostet både magtesløshed, frustrationer og tårer. Samtidig fylder taknemmeligheden over det liv, som er fulgt med diagnosen, rigtig meget. At se alt det gode ved at være tvunget til at sætte farten ned, lære om menneskers forskelligheder og forstå, at det gode liv kan se ud på mange forskellige måde er virkelig en gave. 

I foredraget følger vi Anne-Mettes rejse gennem sit barns diagnosticering, udfordrende skoleliv og søskendeproblematikker, men med et taknemmelighedsperspektiv. Ved at se alt det gode, som også er fulgt i kølvandet på livet som mor til et barn med infantil autisme, får deltagerne en anden vinkel på den typiske historie om, hvor svært det kan være at være mor.