'Virtual Reality som pædagogisk metode'

27. apr. 2020

Virtual Reality som pædagogisk metode

Anne Schwartzbach, pædagog

Virtual reality er et medie, der i udgangspunktet er udviklet til underholdning. Men teknologien rummer langt flere muligheder, og kan bruges med et andet formål – nemlig at understøtte indsatsen i forbindelse med angst, nervøsitet og forberedelse.

Kom og hør iværksætter Anne Kristine Schwartzbach fortælle om, hvorfor hun har udviklet en online platform, der blandt andet giver mulighed for at træne udfordrende sociale situationer gennem virtual reality.

Mange børn og unge med autisme kæmper med nervøsitet og angstsymptomer i en
sådan grad, at det blokerer deres generelle udvikling. Ved hjælp af den teknologi har Anne Kristine Schwartzbach skabt et tidssvarende værktøj, der åbner nye muligheder.
Gennem et online system får fagpersoner adgang til samtalefaciliterende skemaer, øvelser samt typiske angstprovokende virtual reality film.
Denne metodekombination hjælper børnene til at opbygge nye og konstruktive mestringsstrategier som de kan overføre til deres hverdag.
Kom og oplev virtual reality og få en snak om, hvordan du som fagperson kan bruge Konfront i dit arbejde.