'Beskæftigelse og autisme'

27. apr. 2020

Beskæftigelse og autisme

Signe Svejgaard, pædagogisk konsulent
Stinne Lau Sørensen, aut. psykolog

En individuel beskæftigelsesindsats – hvad betyder det egentlig?
Vi ved, at beskæftigelse er med til at øge livskvaliteten hos det enkelte menneske. Derfor er det også bekymrende, at en stor andel af unge med autismespektrumforstyrrelse befinder sig enten på kanten af, eller helt uden for, arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

I Danmark har alle ledige borgere krav på en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats. Det vil sige en hjælp, der er tilpasset hver enkelt persons forudsætninger. Hvordan kommer det i spil, når den, der har brug for hjælp har en autismediagnose? Er der tilgange, metoder og indsatser, der på trods af kravet om det individuelle, alligevel er generelt for netop denne målgruppe? Eller begår vi en fejl ved at tro, at man skal møde denne gruppe ’på en særlig måde’ i jobcentret, i beskæftigelsessystemet, på arbejdspladsen og i uddannelserne?

I dette oplæg vil Signe Svejgaard og Stinne Lau Sørensen fortælle om, hvad de oplever som særligt virksomt, når man arbejder med at hjælpe unge med autisme ind i uddannelses- og arbejdsfællesskaber. Hvordan virker de ’normale’ metoder og redskaber i mødet med den unge, og hvad er særligt for denne målgruppe?

Og skal vi i virkeligheden arbejde mindst lige så meget med systemet rundt om? Dvs. med uddannelserne, med arbejdsgiverne og med forældrene? Og hvordan gør man det? Hjælper vi den enkelte ved at fokusere på diagnosen eller risikerer vi at overse det, som er særligt for netop den denne person?